Hvor går grænsen mellem solidaritet og selvpromovering, når vi markerer tragiske hændelser på sociale medier? Eksperter kaster lys på nyt socialt medie-fænomen.
Når det handler om børn, så er det de voksne omkring børnene vi skal kigge på og have fat i. Sådan startede Pernille Rosenkrantz Theil debatten på konferencen. Hun opfordrede samtidig til, at fællesskabet skal tage hånd om den digitale dannelse og ikke lade det være op til den enkelte familie alene.
Forældre skal hjælpes til at hjælpe deres børn. Hendes indlæg handlede også om dataetik: Alt, hvad vores børn gør online, sætter digitale ’fodaftryk’, og børn præsenteres både for indhold og markedsføring, som ikke hører deres alder til, og som de slet ikke kan gennemskue. Derfor er det nødvendigt at skabe rammer, at lovgive og regulere, hvis vi ønsker, at dannelsen skal være en anden. Børn kommer ikke til at forstå, før de voksne forstår.
Hverdagen har med ét forandret sig. Børnene er hjemme. Forældre arbejder hjemmefra på hjemmekontor. Vi er sammen hver for sig. For børn med ADHD kan den nye hverdag, uden de velkendte rutiner, være ekstra svær. Børnene kan blive ekstra udfordrede på deres eksekutive funktioner, fordi de skal bruge energi på at tilegne sig nye rutiner for hverdagen. Vi er sammen på en ny måde, og vi forældre kan måske bekymre os om børnenes relationelle kontakter, fordi legeaftaler og kontakt med andre mennesker – venner som familie, er sat på pause.